Hånbækskolen - Center for Unge

1. oktober 2013 slog Centeret for Unge dørene op. Her kan unge i alderen 15-25 år henvende sig, hvis de har brug for hjælp vedrørende uddannelse, beskæftigelse eller anden støtte. Center for Unge finder du på Hånbækvej.

 

Center for Unge er 2240 m2.og er blevet renoveret for 6 mio. med nye lofter, ny energirigtig belysning, nye gulve, ny varme installation med fuld CTS styring og efterisolering af gavle. Der er desuden blevet opsat 180 solcellepaneler, svarende til ca. 300 m2 solceller, som placeres på taget af de to gymnastiksale. Anlægget forventes at kunne producere ca. 44.000 kWh/år. Anlægget fungerer som et ”gruppe 5 anlæg”, hvilket betyder, at al produceret el anvendes i bygningen.