Beredskabscenter Frederikshavn

Beredskabscenter Frederikshavn løser mange forskellige opgaver både i kommunalt regi og for borgerne. For at tilpasse beredskabets fysiske rammer til de mange aktiviteter som der udføres, er der i 2013 blevet opført en ny servicebygning ved beredskabet. Servicebygningen anvendes til klar- og rengøring af køretøjer, håndtering af trykflasker og brandudstyr og meget mere. Bygningen er opført iht. energiklasse 2015. Servicehallen er efterfølgende blevet udstyret med et 9,6 kWp solcelleanlæg på i alt 65 m2, hvor der bliver opsat 40 stk. solcellepaneler. Solcelleanlægget forventes at kunne levere ca. 8000 kWh/år. Solcelleanlægget er lavet som et to delt anlæg, som er lagt ovenpå servicebygningens tag.